søndag den 12. maj 2024

Om natursyn - og om lystfiskeren som naturplejer

 Vinterens manglende ørredopgang i Mostgård Bæk er bekymrende. Vandløbet stod tomt, hvor der før var fisk på leg. I perioder med is på søen fiskede hejre og skarv af nød side om side langt oppe i det smalle løb. Og hvilke konsekvenser kan de store nedbørsmængder måske få ved udvaskning fra de dyrkede arealer og Vejlevej ned i vandløbet?

En tanke var, at ørrederne, der plejer at gå op i Mostgård Bæk, blot overvintrede i søen på grund af vandets høje strømhastighed ned over gydeområderne. Fiskeriet i foråret kan dog indikere, at der desværre ikke er mange fisk i søen.

Og nu troede vi lige, at vi havde knækket koden med de over hundrede gydebanker samlet i tilløbene i de foregående to år.

Flot overspringer (genudsat). Det er søørreder som denne, vi skal have flere af i Hald Sø. Efter en hård vinter med manglende opgang i Mostgård Bæk vurderes ørredbestanden igen nedadgående.

Ved et kig omkring os er naturen og sundheden i Danmark presset. Med sager omhandlende Cheminova og Nordic Waste, nu erhvervsfiskeriets ophør i Østersøen, som blot nogle af de seneste eksempler på konsekvenser af menneskelig forurening, er vores natur langt mere skandaleramt end det seneste Eurovision.

Ved Hald Sø har de seneste års markedsføring af området som trækplaster for Viborg-egnen gjort en lokal presset natur mere presset. Støj og møg er støt taget til, anlæg og nybyggeri også. Det er i dag derfor blevet sværere at få øje på det tidligere så enestående og fredede Natura2000-område.

Men når nu systemet, der skulle passe på naturen, synes at være brudt sammen, eller i hvert fald at have nogle store huller, hvad kan vi så som individer gøre, hver for sig og sammen, for at hjælpe naturen?

I en verden med flere mennesker og mindre natur bør vi måske tænke vores egne roller og væren anderledes. Men kan vi det?

Hvis eksempelvis fiskeren ser sig selv som naturmenneske, der værdsætter udelivet og denne livsstil, hvad kan man så gøre for at give naturen, fisk og vandmiljø bedre vilkår lokalt? Ved Hald Sø tænker flere fiskere allerede nu deres fiskeri ind i sammenhængen med, at søen er et mindre økosystem, der let kan overbelastes ved for meget menneskelig aktivitet. Rovfiskebestande ødelægges snart især ved hjemtagning af ørred og større gedde, og derfor fiskes der ikke for meget, ligesom fangster genudsættes. Så det handler vel om at sætte så få aftryk som muligt som følge af sit fiskeri? Nogle fiskere og andre naturgængere tager erkendelsen videre og deltager i vandplejeindsatser ved Hald Sø's Bådelaug.

Eller grundlæggende handler fremtidens natur måske om, at vi blot giver mere end vi tager?

Når vi handler sammen, som hver for sig, for naturen, kan det måske gå hen at gøre en forskel? Vi skal ind i naturen for at erfare om den og passe på den, ikke alle stresses ud i den som er den et fjernt og fremmed aktivitetsrum for underholdning - og vores interesser kan hjælpe os på vej til at erfare: som følge af al den tid vi bruger på dem årene igennem. Derfor skal vi fiske, gå på jagt, ride på heste, dyrke jorden, holde dyr, kigge fugle, være mennesker, men være inde i naturen så vi ikke ødelægger den som følge af vores aktiviteter.

Nedgænger i fin kondition (genudsat). Farvedragten er ved at skifte til sølv, så der upåagtet kan jages i søens dyb. Vandplejen ved Hald Sø's Bådelaug udlægger blandt andet gydegrus til gavn for smådyr og fisk. I disse år er vandplejeindsatser vigtige. Støt op!

Med et helt sommerligt forårsvejr stiger aktiviteten på søfladen, og skal man ud med fiskestangen, er her et par gode råd til lystfiskeren, der ønsker at fiske skånsomt:

  • Klem modhager ned på krogen og fisk gerne med kunstige agn, der ikke sluges så dybt som naturlig agn.
  • Medbring også gerne et stort net af slagsen med gummipose, der ikke skader fiskens slimlag så meget, og lad fisken blive i vandet hvis det er muligt.
  • Genudsæt fangsten. Søen er et mindre økosystem i sammenligning med kysten, og særligt ørredbestanden vurderes igen presset, så vi har brug for alle fisk på bankerne i de kommende år. Lokale stemmer taler nu også om, at der er blevet længere mellem de større aborrer i søen.
  • På Hald Sø ror man sig til fiskene. Og når det blæser for meget til at ro, så får naturen en pause fra mennesket. Brug af motor er slet ikke tilladt uden særtilladelse. Det handler ikke længere blot om at være effektiv og at fange mest og størst, men nu i stedet om at være nænsom uden at efterlade sig mærkbare aftryk i fiskebestandene og naturen.
  • Hjælp til i vandplejen ved Hald Sø's Bådelaug som en naturlig del af lystfiskeriet. Indsatserne er frivillige og søger blandt andet at bedre forholdene for smådyr og fisk i tilløbene. Hald Sø's Bådelaug er en medspiller i indsatser for naturen ved Hald Sø.

Ønsker du at hjælpe til i vandplejen, kontakt Thorbjørn på 22 37 18 23. Man er med, som man har lyst, og det giver mening. Flere kan mere sammen.

Læs DTU Aquas anbefalinger til skånsomt fiskeri

Læs Hald Sø's Bådelaugs anbefalinger til skånsomt fiskeri

Læs om genudsætning (DTU Aqua)

En mindre søørred bringes til båden og genudsættes sekunder senere uden at forlade vandet - på grund af de nedklemte modhager på kunstagnen. Tilstedeværelse af mindre ørred i søen er vigtig, for det viser, at vandplejeindsatser i tilløbene bidrager til nye generationer af fisk, og at naturen overlever...



lørdag den 27. april 2024

Online booking af foreningsbåde og klubhus fra den 1. maj

 På årets generalforsamling takkede bådelauget Kaj for de mange års fornemme pasning af foreningsbådene. 


Samtidig drøftede vi, hvordan man fremover skulle kunne tilgå bådene. En onlineløsning på Bookingportal.com blev besluttet som en videre vej at gå.


Hald 1 og Hald 2 jollerne ved Hald Hovedgaard.


Bestyrelsen har derfor arbejdet videre med denne løsning, som nu er klar til brug fra den 1. maj. Samtidig er vores foreningslokaler i klubhuset gjort tobaks- og dyrefri, og også klubhuset er tilgængeligt i den online booking. Humlehuset er selvfølgelig fortsat tilgængeligt for alle medlemmer, som det altid har været. Det nye her er, at man som medlem nu har mulighed for at låne huset via elektronisk booking i stedet for at ringe.

De historiske klublokaler i Humlegårdshuset.


Der er nu udsendt en besked med instruktion til alle medlemmer via MinForening. I løbet af weekenden og først i næste uge vil alle medlemmer i deres e-mail desuden modtage en invitationsmail fra Bookingportal.com.


De bedste hilsener

 

Bestyrelsen


Skytteholmsjollen i søens nordende.


tirsdag den 2. april 2024

Foråret er på vej...

Selvom påsken faldt tidligt i år, og det var både køligt og vådt, så var der alligevel begyndende aktivitet at spore ved søen. 


Mens Kaj ved bredden nedenfor haven til hovedgården en sidste gang forklarede logikken og detaljerne ved fortøjningssystemet til foreningsbådene, var andre taget på søen for at prøvesejle en ny jolle.

Her følger endnu et par indtryk:



Det blev en rigtig hyggelig dag.

Og nu er begge foreningsbådene klar til en rotur på søen.



fredag den 29. marts 2024

Referat af generalforsamlingen den 14. marts 2024

Generalforsamling 14.03.2024

Referat:


1. Valg af dirigent: Lars Sandberg er valgt 

2. Valg af referent: Jens Mathiassen er valg 

3. Formandens beretning:

Beretning for naturen

Årets gydebankeoptællinger i tilløbene vidner, måske, om et år med så meget nedbør og blæst, hårdt vejr, at det har haft indvirken på opgangen i Mostgård Bæk? Endnu er der ikke GPS-logget nogle gydebanker i vandløbet. I gydebankestatistikken for 1989 ser vi også et 0-nul. Mostgård Bæk kan i statistikken ses at være et af de vigtigste tilløb til Hald Sø, så hvis vurderingskriteriet er ørredopgang, er dette ikke godt.

Dollerup Bæk-systemet har med 30 for nu leveret et lavere antal banker end de foregående to år, men dog bedre end i sammenligning med årene 2020 og 2021.
Blot én enkelt banke er logget i Gjelbæk og endnu en i Bækkelund Bæk. Det er det.

Hvad vil dette få af betydning for ørredbestanden i Hald Sø fremover?

Vandplejeindsatserne i år har stået på at sætte ind i Bækkelund Bæk, hvor bådelauget har fået tilladelse til at anlægge to nye gydebanker og udlagt skjulesten. Både fire vandplejere fra Silkeborg Fiskeriforening og to fra Viborg Lystfiskerforening takkede ja til invitationen om at hjælpe. Tak for indsatsen!

I Gjelbæk har vi i bådelauget udlagt to gydebanker, eller en dobbelt-banke, på hver side af Gjelbroen. Derudover er der lagt grus og skjulesten i depot til udlægning i øvre Gjelbæk til sommer.
I Dollerup Bæk fik vi lov til at supplere på eksisterende, og det kom der snart gydning ud af, hvor fisk fra 38cm til 65 cm gik på leg i dagtimerne for fødderne af folk. Det kommer ikke af sig selv, men når vi gør en indsats for naturgenopretningen, gør det en forskel.

Desværre lider naturen i Viborg fortsat. I en kronik i Jyllandsposten den 7. januar gives Viborg ligefrem som et skræmmebillede på en manglende eller helt misforstået naturforståelse:

”... Kommuner ansætter mange af disse natureksperter, som skal udnytte naturen til at skabe omtale og oplevelser, som stiller en ellers halvdød kommune i et grønt lys. F.eks. i Viborg, hvor et velkendt turistmål som Hald Hovedgaard bliver omdannet med stilrene linjer, robotplæneklippede græsplæner og trædestier i landskabet. Med stolthed forventer kommunen yderligere 30-50.000 biler i området, og det er så udtryk for succes, at alle kører i egne biler, men ikke et ord om CO2 eller bæredygtighed. Hensigten er at skabe oplevelser og events og få sat (store) tal for besøgende/turister.” (Jyllandsposten:39, den 7. januar, 2024).

Ja, alt synes at være blevet mere trist ved Hald Sø siden Viborg er gået fra naturgenopretningens dyder og indsatser under amterne til nu, hvor vilje, omtanke og indsigt i handlinger ses erstattet af naturafvikling i jagten på besøgstal og bling-bling.

På Hald Søs østside ses nu moderne villaer skyde frem på bakkekammen med blændlys pr. sensor, så lysshowet kan opleves aften- og nattetimerne igennem. Men ikke nok med det. For når solen nu går ned i vest, spejles solnedgangen i vinduespartier mod øst – og de tidligere urørte istidskonturer, som vi i Viborg var berømte for ved Hald Sø, er nu også fortid.

Viborg synes desværre ude af trit med tiden og ikke grøn, men i stedet for sort, når det kommer til naturforståelse, naturgenopretning, naturpleje, naturindsatser og natur.

Derfor er det også så vigtigt med bådelaugets deltagelse på Naturens Dag, hvor lokale viborgensere mødes for at passe på naturen ved Hald Sø. Her mødes stemmerne for naturen. Og, her skal vi selvfølgelig være med igen i år. Sæt kryds i kalenderen den anden søndag i september.

Klimaudvalget har indstillet et slut på ilt i Hald Sø pr. 2024. En undersøgelse bestilt af Viborg Kommune konkluderede på linje med kommunens ønske om at stoppe for tilførslen af ilt, da dette argumenteredes ikke havde haft den ønskede effekt. Herved sparer man i kommunen endvidere penge. Og selvfølgelig skal naturen i Danmark ikke kun kunne overleve, når der tilkobles en respirator. Det bliver spændende, hvad der sker i Hald Sø som følge af iltstoppet. Vi krydser fingre for, at miljøtilstanden ikke går meget mere tilbage.

Viborg Fiskeriforening blev i indeværende foreningsår nedlagt. Det er trist, rigtig trist, men måske var tiden også kommet? For når for få vælger at prioritere foreningslivet, engagere sig og deltage, tager initiativ i bestyrelses- og i foreningsliv betyder det tilbagegang og ultimativt, død. Dette betød, at vi i bådelauget fik tilført en ny jolle og økonomiske midler. Indenfor det tilladte har vi i bestyrelsen herefter valgt at investere i nogle vandplejeredskaber. Og vores kasserer har malet HSB på, så alle ved, hvor tingene hører til.

Vi er nu bedre kørende, når vi skal videre med projektbanken for vandplejeindsatserne i det kommende foreningsår. Nu må vi se, hvad den kommende vandplejegennemgang med Natur & Vand, Viborg Kommune og DTU Aqua byder på. Vi håber på nye spændende vandplejeprojekter, der kan hjælpe naturen ved Hald Sø på fode igen. Hald Sø’s Bådelaug står for vandplejen og netværket omkring den, som foreningen har gjort det igennem årtier, og vi håber snart igen at kunne invitere andre fiskere og naturgængere med, der vil hjælpe til for naturen og diversiteten.

Og vi har brug for mere fokus på natur. Det er ikke nok med natur på de sociale medier, men vi skal ind i naturen og bære den frem i hver enkelt af os.
Vi, der fisker, skal eksempelvis frem til den erkendelse, at vi arbejder for naturen som en naturlig del af vores sport. Kan man fange fisken, kan man også vandpleje og passe på naturen – og sætte fiskene ud igen og bevæge sig på søen uden elmotor, med mindre man er meget syg og svagelig – sådan som elmotorprincippet var udtænkt dengang.

Vores forenings formålsparagraf lyder:

Foreningens formål er at tilvejebringe samarbejde blandt Hald Sø ́s bådejere for dermed at skabe gode betingelser for bl.a. lystfiskeri i Hald Sø. Formålet søges opnået ved følgende: ¨

A. At arbejde for gode miljø og naturforhold i Hald Sø og de tilstødende områder.

B. At samarbejde med myndigheder, institutioner og enkeltpersoner for derved, at søge foreningens formål fremmet.

C. At påtale overfor myndigheder, institutioner og enkeltpersoner når der konstateres forhold, som kan være skadeligt for flora og fauna i Hald Sø og tilstødende områder, herunder tilløbene i deres hele udstrækning. (Grundvandsopland til Hald Sø.)

D. At arbejde for en øget forståelse for brugernes ansvar for den levende natur, hermed ansvarsbevidst lystfiskeri og færdsel på søen og i tilstødende områder.

Foreningens formål synes at konflikte med Viborg-egnen i disse år. At passe på naturen ved Hald Sø, opholde sig ansvarligt i den i ro, være noget for hinanden - alt dette er ikke hot. Og netop derfor er der brug for bådelauget nu mere end nogensinde. For Hald Sø forsvinder støt om ørerne på os, og den dag ansvaret skal placeres, skal vi i bådelauget kunne sige: Vi prøvede, vi levede i tanke, ord og handling efter bedste overbevisning, men vi syntes tid og igen alene og var ikke stærke nok.

Hvordan kan vi genoprette ro og orden ved Hald Sø? Skal vi have en debat:

Om netværk?

Om bådmotorer?

Fiskeriet selv?

Skarv? – Skarvbestanden er vokset, og vi har tidligere snakket ind omkring reguleringsmuligheder med havørn, men hvordan kommer vi videre? Havørne-pengene skal jo bruges. Jens, vi har ikke glemt dig!
Hvad siger medlemmerne?

Den 27. februar vedtog EU en plan FOR naturen. Den nye lov fastsætter et mål for EU om at genoprette mindst 20% af EU’s land- og havområdet inden 2030 og alle økosystemer, der har behov for genopretning, inden 2050...” Men er vi klar til naturindsatser i Viborg?

I forhold til naturen, spurgte jeg en grisebonde, hvordan vi alle kan komme videre sammen for naturen? Denne landmand er et menneske, der både vil en ansvarlig produktion og handler for naturen. Og svaret var, at der er vilje, men har vi den fornødne viden rundt om bordet?
Hvis vi mangler viden, kunne det give mening at samarbejde rundt om grisen, naturen, for naturen. Og kan vi det, så alle kan se sig i den? Jord kan man eje, og til industrien neje, men naturen er vores alles. Og den kan man ikke eje, for det må være et ambitiøst og fælles anliggende. Det har de seneste års mange miljøkatastrofer med giftige stoffer alle vegne i al tydelighed vist os er nødvendigt. Vi må ganske enkelt sadle om.

Og vi er faktisk heldige i Viborg: For den vilje, respekt og ydmyghed overfor naturen, der lå i naturgenopretningstankerne gav os snart en Hald Sø, der var blevet renere igen og med mere liv – og et godt regelsæt for menneskers brug af naturen, som gav naturen en chance. Det skal vi tilbage til. Men det kræver også politikere, der vil natur ved Hald Sø, og vil en natur...

Som det er skrevet ud i beskedsystemet og på hjemmeside og Facebook, så stopper Kaj i år med pasningen af foreningsbådene. Tak for så mange års flot pasning af området, Kaj!

Med den nye båd tænker vi også over, om der er en ny måde at passe bådene på? Det vil den kommende bestyrelse gå videre med. Der kan jo være nogen, som har nogle gode ideer?

Verden er i oprør, og det giver også udfordringer administrativt i forhold til MinForening, der systemopdaterer – og for os brugere – gør det besværligt. Nu har vi jo både vores hjemmeside, foreningsmail og Facebook, udover foreningssystemet, men det skal være muligt at kommunikere hensigtsmæssigt med medlemmerne. Skal bådelauget fortsat benytte MinForening, som er en gratis dansk løsning, der opfylder lovgivningen om GDPR og underskrevet 1:1 databehandleraftale? Det er et system med udfordringer fra tid til anden, og der er og har været en del bump på vejen. Findes der andre gratisløsninger? Det vil vi måske skulle tage stilling til fremadrettet?

Nu bruger vi jo en del penge på foreningens forsikringer, som også er blevet systemopdateret.

Hertil sidst en hilsen fra et ganske særligt menneske:
Edvard rundede de 100 år for nylig (onsdag den 28. februar). Han hilser og siger tak for gaven. Roen, man får i hans selskab, er af den slags, kun et hvilende menneske, der har levet, set og hørt meget, kan indgyde. Men Edvard er bekymret for klimaet og fremtiden og tror ikke på, at vi når det med de nuværende indsatser. Denne bekymring kommer fra et menneske, der har levet i naturen, af naturen, med naturen og for naturen.




Bemærkninger:

Elmotor: et medlem har lige fået tilladelse og vil høre hvordan det er.
Steen (Naturstyrelsen, NST) drøfter den lette adgang til tilladelser, og hvor dette kommer fra? Det høres fra lokale, naturgængere og fiskere. Der er pt. 12 udstedte tilladelser med cirka 1⁄2 til hver forening, tidl. Viborg Fiskeriforening og HSB. Ingen har fremvist lægeattester, men ved hjerteproblemer, diskusprolaps og lign. kan NST give en særtilladelse. Tilladelsen er personlig og er til båden, ikke til andre. Holdningen ved bordet er, at der ikke må sejles med bådmotor på søen.

Send en e-mail til Steen, sbr@nst.dk, hvis man ser noget på søen, som ikke ser lovligt ud. NST har selvfølgelig ingen interesse i, at der bare sejles rundt på søen, som folk har lyst til.

Retningslinjer ved ulovligt brug af f.eks. motor: vil tro, at et billede af båd nr. og personerne burde være ok, men dette undersøges af Steen.

Hvad med alle de, der uden bådnummer eller særtilladelse bare sætter en båd, paddleboard, kajak m.m. i søen?

Særtilladelse til elmotor er gældende i 5 år og kan herefter fornyes igen ved Steen. Det er ét stort tivoli på søen sommeren igennem.

I forhold til skilte er Steen godt klar over, at de ikke læses af de, som sejler og fisker ulovligt på søen. Det er jo ens egen pligt at sætte sig ind i, hvad man må det pågældende sted. Mange ved ikke, at man ikke må sætte en båd, paddleboard, kajak og andre fartøjer i søen uden tilladelse, altså uvidenhed.

Henvendelse til politiet ved observerede ulovligheder. Tidligere var der fra skov- og naturstyrelsen kontrolsejladser på søen.

Det er noget ganske særligt at leje et bådhold i Hald Sø, i et fredet område for naturen, så bådholdere, lokale, naturgængere og naturforeninger ser den ulovlige sejlads og støj som noget skidt.

Hvis der observeres fartøjer uden bådnummer, er det så en politianmeldelse? Steen siger, at det må være det, da båden ellers er væk, når Steen har tid til at komme forbi. Steen vil gerne vide det, for han er meget interesseret i at kende til omfanget.

Vandremuslingen er til stede i Hald Sø og i tilvækst. 

4. Fremlæggelse af revideret årsregnskab og status

Årsregnskabet er drøftet. Pr. kalenderår 280 betalende medlemmer i register. Der er investeret i vandplejeredskaber. Forsikringsdækningen er steget mærkbart i pris.

5. Indkommende forslag -


6. Fastsættelse af kontingent (bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 75,00 kr)

Kontingentet fortsætter uændret på 75,-

Forslag om at hæve kontingent med 25,-. Så dækkes den øgede udgift til forsikringerne ind. Når regnskabet giver overskud: 2.200, i overskud sidste år, så skal der selvsagt tænkes over, hvad pengene bruges til.
Bemærkning i øvrigt om stigning i prisen på bådhold.

7. Valg i henhold til §4:


a. Valg af kasserer: Jens Mathiassen er valgt

b. Valg af to bestyrelsesmedlemmer for to år (Hans Sandberg modtager genvalg, Thorkild Grundell modtager ikke genvalg): Hans Sandbjerg er valgt. Thomas René Haagensen er valgt.

c. Valg af to suppleanter for et år (Thomas Esmar Nielsen og Thomas René Haagensen modtager genvalg): Thomas Esmar Nielsen er valgt. Lars Kramer er valgt.

d. Valg af revisor for 1 år (Preben Albin Petersen modtager genvalg): Preben Albin Petersen er valgt.

e. Valg af revisorsuppleant for et år (Poul Blicher Andersen modtager genvalg): Poul Blicher Andersen er valgt.

8. Eventuelt

Ventetiden på en bådplads ved Hald Sø er nu nede på 4 år, og denne kan kortes yderligere. Steens opfordring: Cirka 1/3 af bådholderne har ingen båd ved pladsen, mens flere både ligger i så dårlig en stand. Steen holder øje med de både, der misligholdes. Disse bådholdere opfordres derfor til at opsige bådpladsen, for hvis disse opgives, vil ventelisten snart ikke være så lang som nu. Både går heller ikke i arv. Styrelsen burde sende en skrivelse til samtlige bådholdere. Vi i Hald Sø’s Bådelaug kan sende en venlig hilsen til medlemmerne i forhold til det samme.

Skarven, hvad med den? To synspunkter i spil i forhold til reguleringsmuligheder: Det pressede skarv-fisk-forhold, hvor skarv reguleres ved jagt overfor et synspunkt med hovedvægt på biodiversitet, hvor havørn gives som den naturlig skarv-regulerende art. Steen kan ikke sige noget m.h.t. regulering af skarven. Beskyttet Natura 2000-område, så det bliver det næppe relevant med en fredet fugleart. Havørne ses nu oftere ved søen tidligt på året. Store ørne er kendetegnet ved den hvide hale, så det er gamle fugle. Trækkende skarv fra Skandinavien besøger Hald Sø i vinterhalvåret. Vi ser helst en naturlig regulering. Havørnen vil slå sig ned, hvis og hvor der er ro - dvs. måske på vestsiden af søen, men der bygges jo nu, eller i nærheden af søen.

søndag den 10. marts 2024

Sneflokke kommer vrimlende - nedslående nyt om om årets ørredopgang i tilløbene til Hald Sø

 Et kig ud af vinduet en søndag formiddag vidner om fortsat nedbør i luften, som sneen daler - eller rettere fyger i luften.

Gydeaktivitet har resulteret i en fin gydebanke, hvor det øverste grus nu bryder vandoverfladen.

Dette års ørredopgang i tilløbene til Hald Sø har været bekymrende. Et bemærkelsesværdigt lavt antal ørreder har været på leg og leder tankerne tilbage på 2020-21, hvor store regnmængder blandt andet gav anledning til ekstra opmærksomhed på brinksikringen i Mostgård Bæk, for brinkerne stod simpelthen under vand! Ville den holde de industripåvirkede brinker fra dengang og vandets løb på plads med ekstrem nedbør? Den holdt, og den synes at holde endnu.

Den dobbelte brinksikring i Mostgård Bæk med vådområde i midten.

Dollerup Bæk-systemet har i år heldigvis givet flere gydebanker end der blev indført i 2021, men Mostgård Bæk er fortsat uden logget gydeaktivitet. Vi skal helt tilbage til 1989, det første indskrevne optællingsår i Hald Sø's Bådelaugs nyere statistik, før vi finder ingen gydebanker i Mostgård Bæk. Hvad sker der?!

Vandplejere fra Hald Sø's Bådelaug under optælling af gydebanker i et af tilløbene til Hald Sø.

De voldsomme nedbørsmængder kan være en del af forklaringen. Utrolig meget nedbør vinteren igennem har givet stærk strøm i det smalle løb, hvor en passende strømhastighed i gydeområderne tidligere er afløst af en fossende, høj vandhastighed.

De lave temperaturer med isdække på søen bevirkede i en periode, at både hejre og skarv dagligt fiskede side om side langt oppe i Mostgård Bæk, ligesom odderen er til stede i tre løb. Alle er de utrolige skabninger og meget dygtige fiskere. 

Gydebanke i det mørke grus...

Men vent, vi mangler jo at nævne en?!

Kan stigende fiskepres på søen og en uetisk markedsføring af Hald Sø på bekostning af naturen og også de få ørreder, som man desværre nu oplever både på online medier, sociale platforme og i fangstrapporter resultere i flere hjemtagne/døde fisk, sidste år og i kommende sæsoner? Der erfares en stigning i fiskeriet på Hald Sø fra fartøjer med fremdrift af elmotorer, både lovlige og ulovlige. Flere taler nu om motorbåde på Hald Sø og spørger ind til, om man virkelig må det i et beskyttet naturområde? Dertil kommer de mange andre fartøjer, som især sommerhalvåret igennem, opholder sig på søen uden bådenummer og tilladelse, og som også erfares nogle gange at medbringe fiskegrej. Desværre synes hele diskursen for Hald Sø ikke just at være en, der hylder søfred, natur, ej heller Natura2000-kategorien eller Hald Sø-fredningen. Er det som om, at det snarere handler om overfladisk at forbruge naturen og anlægge den væk undervejs? Er disse menneskelige faktorer lagt sammen medvirkende til noget så konkret som nedgangen af fisk på leg i tilløbene?

Vandplejere drøfter nuværende forhold og fremtidige indsatser.

Vi har fortsat en bestand af søørred i Hald Sø. Hald Sø's Bådelaug vandplejer i tilløbene og assisterer andre steder yderligere, som bådelauget har gjort det i årtier. Forrige år vurderedes bestanden af ørred i søen til et anslået 2-300 fangbare fisk, men med de foreløbige tal, hvis antallet af gydebanker skal definere noget, synes det hurtigt at gå den forkerte vej...

Er søørreden endnu en gang på retur ved Hald Sø, eller skyldes det lave antal gydebanker vejret?

Trods disse bekymringer er der også kommet enkelte gydebanker til sidst i februar med endnu et par nye opmærksomheder her i marts. Med de lave temperaturer finder enkelte ørreder måske, forhåbentlig, vej til gydeområderne i den kommende tid..?

Også derfor har vi i Hald Sø's Bådelaug i år valgt ikke at afslutte årets gydebankeoptællinger endnu, men er fortsat i observationer.

Indtil videre er resultatet dog nedslående:

Blot én enkelt gydebanke er GPS-logget i Gjelbækken med yderligere 30 logget i Dollerup Bæk-systemet - og med et par opmærksomheder i et par andre tilløb som tidligere nævnt.

En enlig svale, men den er der! Gjelbæk.

Vi krydser fingre for lidt flere ørreder i tilløbene, ligesom bådelauget fortsætter sine indsatser for naturen og søørrederne.

Glimrende eksempel på god gydeaktivitet i et afgrænset område.


Hjælp med at passe på naturen og ørrederne i Hald Sø.

Læs gerne bådelaugets anbefalinger til skånsomt fiskeri på Hald Sø her.



lørdag den 2. marts 2024

Nyt kontaktnummer til booking af foreningsbådene

 På vores bestyrelsesmøde i torsdags meddelte Kaj, at han på grund af alderen afstår pasningen af foreningsbådene her fra 2024. 

Vi skylder alle Kaj en stor tak for indsatsen igennem så mange år.


Kaj i gang med forårets klargøring af foreningsbådene. Foto fra 2020.

Du skal nu i stedet kontakte Thomas på mobil 20 45 29 66, hvis du vil ud at ro og fiske. Dette nummer er også skrevet ind her på hsbl.dk under foreningsbåde og bådpladser.

På generalforsamlingen på næste torsdag den 14. marts kl. 19 på Naturskolen ved Hald runder vi foreningsbådene, herunder den nye foreningsbåd, samt bookingen af dem fremadrettet.

Tak for de mange års pasning af bådene, Kaj. Det har jo bare været helt utroligt godt!





mandag den 12. februar 2024

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2024

Ordinær generalforsamling på Naturskolen ved Hald, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg

 

Torsdag den 14. marts 2024 kl. 19


Dagsorden

 

1. Valg af dirigent


2. Valg af referent


3. Formandens beretning


4. Fremlæggelse af revideret årsregnskab og status


5. Indkomne forslag (indsendes senest 7 dage før til bestyrelsen på baadelaughaldsoe@gmail.com)


6. Fastsættelse af kontingent (bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 75,00 kr)


7. Valg i henhold til §4:


a. Valg af kasserer for 2 år (Jens Mathiassen modtager genvalg)


b. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år (Hans Sandbjerg modtager genvalg, Thorkild Pedersen modtager ikke genvalg)


c. Valg af to suppleanter for 1 år (Thomas Esmar Nielsen og Thomas René Haagensen modtager genvalg)


d. Valg af revisor for 1 år (Preben Albin Petersen modtager genvalg)


e. Valg af revisorsuppleant for 1 år (Poul Blicher Andersen modtager genvalg)


8. Eventuelt



FILM OM FISKERI PÅ HALD SØ EFTER GENERALFORSAMLINGEN:

 

I forlængelse af dette års generalforsamling viser bådelauget film, hvis man ikke i stedet vil hyggesnakke eller bare hjem.

 

”Under Overfladen: Når rovfisken hugger – undervandsoptagelser fra dørgefiskeri på Hald Sø” (26m04s).

 

”Dørgefiskeri fra robåd: 6 dagen på søen med flue - en videodagbog” (51m54s).

 

Diskretion udbedes. Fiskefilmene offentliggøres ikke. Muligheden for at se dem er i forlængelse af generalforsamlingen.

 

Vel mødt

 

Bestyrelsen