Kaj
På vegne af et bådelaug som har eksisteret og virket for naturen og fællesskabet fra før denne taler blev født:
Du blev tidligt kasserer og fortsatte i denne funktion hele vejen igennem indtil nyere tid.
Dette er blot en af de mange opgaver, som du påtog dig og løste for foreningen undervejs i dit virke.
For du favnede meget og løste flere komplekse opgaver:
Du stod for pladsanvisning af bådpladser for den nuværende Naturstyrelse, udlejningen af foreningsbådene for medlemmerne, du stod også for medlemsbladet og var engageret i vandpleje, men disse tunge områder, hver for sig og tilsammen, er end ikke nok til at beskrive dit engagement og virke i Hald Sø’s Bådelaug.
Netop fordi jeg som andre i dag ikke var til stede, er der også de, der vil være langt bedre til at fortælle historierne fra tidligere, som skal fortælles for og i fremtiden, om engagement, flid og naturgenopretning og -pleje.
I stedet kan jeg bidrage med den Kaj, dig, som helt til det sidste, var aktiv i bestyrelsen i Hald Sø’s Bådelaug. Og din tilstedeværelse indgød en ro, for du var rolig og vidende, og god for en skarp vinkling af et forhold eller udfordring, som kunne trække tråde ind i fortiden og kvalificere ved at give en historisk forståelse eller bevidsthed.
Udover skarpheden har du udvist en række enestående kvaliteter.
Følgende er blot nogle:
Flid:
Når du påtog dig en opgave, stod du last og brast med den og passede den til tiden, hele tiden. Du havde dine domæner og alt indenfor disse blev der taget hånd om. Vi nye forstod, at du var et menneske, der selv ville give tingene fra dig – og blev ved dem til det sidste. I en menneskealder var du der og var noget godt for mange.
Sparsommelighed:
Din sparsommelighed har gjort vores forening godt. Penge er nemme at bruge, men de kan være svære at komme til. Derfor har nyere bestyrelser nydt godt af dit princip om at sætte tæring efter næring. Samtidig kan opfindsomme løsninger også spare, så for det meste giver princippet god mening for en forening, hvis kontingent i en i dag meget dyr verden fortsat ligger på blot 75,- plus gebyr på en femmer til dækning af omkostninger ved MobilePay, også din løsningstilgang.
Ydmyghed:
I forlængelse har du altid udvist ydmyghed overfor foreningens formål og medlemmerne, de der vælger at støtte sagen. Du har levet denne logik i kommunikationen med medlemmer og netværk.
Viljefast:
Viljefast eller stædig? Gennem møder, drøftelser, opgaveløsninger har du vist, at du var en mand af dine holdninger. Du inviterede ikke uden videre ind, men åbnede døren når sagen eller personen viste sig værdig, eller når du simpelthen kunne se, at det var nødvendigt at give af din viden og indsigt for at komme videre. For der var mange gange ikke noget nyt under solen, du havde været der før. Og så gav du også af dig selv, når vi stod overfor nye udfordringer eller mulige løsninger.
- Og når alt var godt eller ikke værd af bruge tid på, nød du at fortælle om tidligere tider ved søen.
Her er tre eksempler:
- Om dengang du fiskede på søen og medbragte soveposen til nattens søørreder i overfladevandet - og på flue.
- I dansemyggeforholdet, hvor et argument i nedgangen af antal af myg måske kunne gives i tilførsel af for meget ilt til bunden i forkerte perioder, hvorved fredfiskene så fik mulighed for at spise dansemyggelarverne.
- Vandplejen af Mostgård Bæk, hvor både bæk og omløb skal tilses mindst to gange pr. sæson, for ellers gror det hele til.
Det må være det for nu.
Nu skal vi klare os uden dig. Hvordan vil det gå? Vi synes nu uden fortidens anker...
Kaj
Tak for den indsats, du har givet naturen, det lokale liv som ikke mindst foreningslivet ved Hald Sø. Den er helt igennem og i særdeleshed ganske enestående. Det bør om noget understreges.
Du vil være savnet, er allerede savnet, mere end du aner, men dit vid, dine lysende øjne og dit milde smil vil fortsat være.
Da dette medlem trådte ind i bestyrelsesarbejdet, synes foreningen presset, i løbende afvikling.
Narrativet, eller holdningen, som syntes at blive båret frem, var at bådelaugets største bedrifter lå i fortiden. Tidens tand.
Efter års hårdt arbejde og utrættelige indsatser – hvor du har været en af guiderne – er foreningen igen, ved sine indsatser for naturen, i hvert fald nu et sted, hvor det er værd at være som forening med et grønt formål.
Men hvor længe? For hvad med foreningslivet mellem mennesker? Hvad med deltagelsen… Den er lille, for lille. For deltagelsen er et af de steder, hvor fortællingen ikke har flyttet sig. Ikke blot hos os, men også i andre foreninger.
Hvad skal der blive af naturen, hvis vi ikke sammen lever den bedre, end den er i dag?
Kaj, du har været en deltager, helt til det sidste, og du var den sidste af de oprindelige…
I fremtiden må din guidning og inspiration derfor være med blik på tiden indtil nu: Hvad ville Kaj have sagt her, hvordan vil Kaj nu tilgå dette?
Du vil nu gå hen og blive en af fortidens stemmer blandt andre, der gav af sig for fællesskab og natur.
En inspiration
Et anker
Vi ses ved søen, Kaj!
Delt efter aftale.
