I går blev ejere og båd, der havde været ranet, endelig genforenet.
Båden havde været lagt i vandet i foråret og var kort tid efter forsvundet fra sin bådplads på Skytteholmen.
Åleudsætternes vest-hold havde onsdag fået øje på den savnede jolle, der nu lå fortøjret langs Inderøen? Den lå godt gemt under udhængende grene fra træerne, der gror på den stejle søbred, ikke så langt fra lejrpladsområdet.
En repræsentant for bådelauget og bådholder mødtes derfor i går ved Smedehuset, og herfra gik eventyret nu ud på søen for at finde ud af, om jollen lå her endnu, og om den var for beskadiget til at kunne sejle.
Det gjorde den heldigvis. Et langt bræt, der formodes at være blevet brugt som paddel, lå indeni. Snart var båden tømt for vand og kunne testes for huller og skader.
Vejret var godt med varme, lidt sol ned gennem skydækket og næsten ingen vind.