Nevø og farbror skal ud at fiske på søen.
Morgenen er blevet brugt på pakning og afhentning, men på
vejen til søen har de to fiskere også lige været forbi et sted ved en å, hvor der
måske står en stor fisk. Som den ud af mørket med ét kommer op og tager
spinneren for fødderne af dem, rækker farbroren hurtigt spinnestangen til sin
nevø, der overrumples af fiskens kræfter og beslutsomhed, og i al sin iver gør
det godt i fighten. Han kan dog ikke holde fisken, der snart borer sig i sivene
og mistes. En efterfølgende mindre ørred er en ringe trøst.
Den store fisk, der slap væk, spøger allerede.
Nu skal denne fiskehistorie jo ikke handle om ørredfiskeri i
strømvand, men om lystfiskeriet på Hald Sø.
Derfor tager de to hurtigt omkring Løvbjerg, hvor der
provianteres til dagen. I supermarkedet afstemmer de fornuftigt i forhold til
sundt versus usundt, og kompromisset synes acceptabelt for begge parter:
Franske hot dogs, juice, kakao, yoghurt, Oreos og Nutella-snacks.
Det har været mørkt morgenen igennem, men måske har de bedt
guderne om godt vejr? Som bilen kører ind på p-pladsen, falder de sidste
regndråber, og skyerne giver plads til lidt af solen. Også vindretning og
-hastighed er god.
Spinnestængerne rigges til, og nevøen præsenteres nu for en
række af forskellige kunstagn, som han skal vælge imellem på denne dag. De
forskellige agn tages i nærmere øjesyn, og deres kvaliteter og begrænsninger holdes
op mod hinanden. Han træffer sit valg og vælger klogt. Derefter vælger farbroren.
De ror ud, der kastefiskes i forskellige retninger på
forskellige områder, ligesom der dørgefiskes, hvor kunstagn trækkes 20-30 meter
bag robåden.
Imens de ror, samtales der om søen, fiskeriet og om hvor
hurtig man skal være, når en søørred hugger.
Så sker det! Ud af det blå går den ene stang i bund og står voldsomt
uroligt i stangholderen. Nevø vil, at farbror tager sig af den første. En ørred kommer nærmere båden, hvor der instrueres, og fiskens kræfter mærkes. Derpå
genudsættes den efter et hurtigt foto.
En fin ørred er kommet til båden. Den genudsættes straks.Lidt senere går samme stang i bund igen, og nevøen tvivler nu
på sit valg af agn. Farbror forsikrer ham, at det er et godt valg. Fisken
mistes kort tid efter.
Nevøen vil fange sig en gedde. Det er den 1. maj og premieredagen for geddefiskeriet, der åbner efter fredningen i april.
De møder en anden båd, og som de to joller passerer
hinanden, udveksles ord mellem fiskere.
Det er geddefiskere, og de har fanget tre gedder i dag. En
ror, mens en anden passer de fire stænger agter, som er spredt ud i en vifte.
De ror langsomt, meget langsomt, og der holdes kontakt med alle agn i vandet.
Geddefiskeri ved Inderøen på premieren den 1. maj, 2021.Snart når nevø og farbror selv en geddeplads, og i samme nu bøjer
nevøens stang dybt over det dybe vand. Ingen kontante ryk, stangen står spændt i en bue. En gedde har hugget! Den mistes kort tid efter.
Der kastefiskes, bagefter skiftes der fiskeplads.
Nevøen kaster sin line ud, sikrer sig at linen er fri, at
kunstagnet går godt, at afstanden til båden er rigtig, inden han slår bøjlen
til hjulet over og overlader stangen til at fiske fra stangholderen under
roningen. Han skal være ekstra opmærksom, da chancen for ørred er til stede.
Han bliver hurtigt klar, som stangen går i bund i en serie
voldsomme ryk. Stangen er svær at få op af stangholderen under presset fra
fisken, der har en god størrelse. Linen rulles ind på hjulet, det hurtigste han
kan. Det er snart hårdt at holde trit med den hurtige fisk. Er den stadig på?
Ingen tid til tvivl. Fortsæt, rul. Er den der? Pludselig går fisken fri af vandet,
så går den nedad, så fri af vandet igen.
”Det er en blodig fisk!”
Ørreden har hugget hårdt og bløder meget, da den kommer i
båden, der snart er farvet rød af blod flere steder, som den vilde fisk kaster
sig rundt, inden nevøen kan få fat på den og aflive den.
Fisken er klædt i det pureste sølv, og den både skinner og
blænder i solen.
Stolt fisker med sin helt egen søørred fra Hald Sø.
Tiden bliver knap, da eftermiddagen går på hæld. På vej
tilbage hugger endnu en ørred på nevøens stang, men krogen får ikke fat. Et kort
hug af den slags som man
ikke kan nå at reagere på. Ikke lang tid efter gentager det sig på den anden
stang, og det diskuteres, om det er den samme ørred, der som en haj er fulgt
efter for at hugge igen, eller om der er flere fisk i området?
De ror ind og er enige om, at det har været en god fisketur.
De har både fanget fisk, set isfuglen - og så er dansemyggen begyndt at klække.
De første dansemyg fandt denne dag vej til båden. Det har været et koldt forår...På vej hjem er det dog vigtigt lige at nå omkring åen til et par
hurtige og allersidste kast, men de ser ikke den store ørred igen.
