søndag den 23. maj 2021

Indkaldelse til ordinær generalforsamling


Ordinær generalforsamling på Naturskolen ved Hald, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg


Onsdag den 9. juni 2021 kl. 19:00


 

Dagsorden


1.    Valg af dirigent

2.    Valg af referent

3.    Formandens beretning

4.    Fremlæggelse af revideret årsregnskab og status

5.    Indkomne forslag (indsendes senest 7 dage før til bestyrelsen)

6.    Fastsættelse af kontingent (bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 75,00 kr)

7.    Valg i henhold til §4:

7a.  Valg af formand (Thorbjørn Svensson modtager genvalg)

7b.  Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år (Kaj Vestergaard Sørensen modtager genvalg)

7c.   Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år (Hans Sandbjerg modtager genvalg)

7d.   Valg af revisor for 1 år (Preben Albin Petersen modtager genvalg)

7e.   Valg af revisorsuppleant for 1 år

8.     Eventuelt



Vi overholder gældende retningslinjer for COVID-19.

 


På bestyrelsens vegne


Thorbjørn Svensson



onsdag den 12. maj 2021

Om smelten

 Smelten findes i Danmark både som en ferskvandsform og som en vandreform, der efter gydning i ferskvand vandrer ud i brak- og saltvand i Randers Fjord og Limfjorden


I ferskvand bliver smelten kun cirka 13 centimeter lang, selvom der tidligere fra Dollerup Bæk er fanget eksemplarer på op til 23 centimeters længde. I felten er et af de bedste kendetegn for arten den karakteristiske lugt af agurk. På Mossø kaldte erhvervsfiskerne smelten for agurkefisk, og den var højt skattet som agnfisk til ål, ørred og sandart. Den er i øvrigt også en stor delikatesse, hvis man steger den på en pande. Dette er påskønnet i Østeuropa, Finland og Rusland, men stort set ukendt herhjemme.

Smelten er en lille slank fisk, der er tilpasset livet i de frie vandmasser. Udover lugten kendes den på en lille fedtfinne som på laksefiskene. Den lever af zooplankton, mens større individer også kan spise mindre fisk.


Smelten er en koldtvandsfisk, der ikke trives i vand over cirka 20 grader Celcius. Derfor kan stigende temperaturer i forbindelse med den globale opvarmning vurderes at blive et problem. Selv mener jeg, at den forsvandt fra Mossø ved Silkeborg efter den meget varme sommer i 1997, der også næsten tog livet af Mariager Fjord. Smelten er ret robust over for dårlige iltforhold, men foretrækker et iltindhold over cikra 5 mg/l.

Smelten gyder hvert år i Mostgård Bæk og Dollerup Bæk. Måske også i Krobækken?


Den 22. og 23. april var der fire forkølede smelt i udløbet af Mostgård Bæk, men den 25. april stod der mindst 1000 (anslået) smelt nede ved udløbet. 

Jeg troede ikke, at jeg kunne nå at se opgangen i Dollerup Bæk, da jeg først havde mulighed for at gøre dette den 28. april. Jeg så først to døde smelt nedstrøms sammenløbet af de to grene af bækken og tænkte: " Fint, så har de været oppe". Stor var min overraskelse, da jeg kom op til betonopstemningen og så en flok på 30-40 smelt helt oppe ved det gamle engvandingsanlæg. Dette vil betyde, at når det ifølge de foreløbige planer snart bliver fjernet, så kan smelten gå endnu højere op og gyde.


Hvis der er nogen, der kunne tænke sig at læse mere om alle vores spændende fisk som smelt, hork, knude og f.eks. bæklampret, så gav Birgit og Jørn Hald Sø´s Bådelaug en ganske særlig gave i forbindelse med foreningens jubilæum for sine 50 års virke: " Atlas over danske ferskvandsfisk". Bogen ligger i klubhuset, hvor der kan læses i den. Forrest i bogen ses desuden en lykønskning fra giverne.

Bedste hilsener Ole


Tekst og foto: Ole Dahlgreen

Redigeret af: Thorbjørn Svensson

mandag den 3. maj 2021

Fisketur på Hald Sø

 Nevø og farbror skal ud at fiske på søen.

Morgenen er blevet brugt på pakning og afhentning, men på vejen til søen har de to fiskere også lige været forbi et sted ved en å, hvor der måske står en stor fisk. Som den ud af mørket med ét kommer op og tager spinneren for fødderne af dem, rækker farbroren hurtigt spinnestangen til sin nevø, der overrumples af fiskens kræfter og beslutsomhed, og i al sin iver gør det godt i fighten. Han kan dog ikke holde fisken, der snart borer sig i sivene og mistes. En efterfølgende mindre ørred er en ringe trøst.

Den store fisk, der slap væk, spøger allerede.

Nu skal denne fiskehistorie jo ikke handle om ørredfiskeri i strømvand, men om lystfiskeriet på Hald Sø.

Derfor tager de to hurtigt omkring Løvbjerg, hvor der provianteres til dagen. I supermarkedet afstemmer de fornuftigt i forhold til sundt versus usundt, og kompromisset synes acceptabelt for begge parter: Franske hot dogs, juice, kakao, yoghurt, Oreos og Nutella-snacks.

Det har været mørkt morgenen igennem, men måske har de bedt guderne om godt vejr? Som bilen kører ind på p-pladsen, falder de sidste regndråber, og skyerne giver plads til lidt af solen. Også vindretning og -hastighed er god.

Spinnestængerne rigges til, og nevøen præsenteres nu for en række af forskellige kunstagn, som han skal vælge imellem på denne dag. De forskellige agn tages i nærmere øjesyn, og deres kvaliteter og begrænsninger holdes op mod hinanden. Han træffer sit valg og vælger klogt. Derefter vælger farbroren.

De ror ud, der kastefiskes i forskellige retninger på forskellige områder, ligesom der dørgefiskes, hvor kunstagn trækkes 20-30 meter bag robåden.

Imens de ror, samtales der om søen, fiskeriet og om hvor hurtig man skal være, når en søørred hugger.

Så sker det! Ud af det blå går den ene stang i bund og står voldsomt uroligt i stangholderen. Nevø vil, at farbror tager sig af den første. En ørred kommer nærmere båden, hvor der instrueres, og fiskens kræfter mærkes. Derpå genudsættes den efter et hurtigt foto.

En fin ørred er kommet til båden. Den genudsættes straks.

Lidt senere går samme stang i bund igen, og nevøen tvivler nu på sit valg af agn. Farbror forsikrer ham, at det er et godt valg. Fisken mistes kort tid efter.

Nevøen vil fange sig en gedde. Det er den 1. maj og premieredagen for geddefiskeriet, der åbner efter fredningen i april.

De møder en anden båd, og som de to joller passerer hinanden, udveksles ord mellem fiskere.

Det er geddefiskere, og de har fanget tre gedder i dag. En ror, mens en anden passer de fire stænger agter, som er spredt ud i en vifte. De ror langsomt, meget langsomt, og der holdes kontakt med alle agn i vandet.

Geddefiskeri ved Inderøen på premieren den 1. maj, 2021.

Snart når nevø og farbror selv en geddeplads, og i samme nu bøjer nevøens stang dybt over det dybe vand. Ingen kontante ryk, stangen står spændt i en bue. En gedde har hugget! Den mistes kort tid efter.

Der kastefiskes, bagefter skiftes der fiskeplads.

Nevøen kaster sin line ud, sikrer sig at linen er fri, at kunstagnet går godt, at afstanden til båden er rigtig, inden han slår bøjlen til hjulet over og overlader stangen til at fiske fra stangholderen under roningen. Han skal være ekstra opmærksom, da chancen for ørred er til stede.

Han bliver hurtigt klar, som stangen går i bund i en serie voldsomme ryk. Stangen er svær at få op af stangholderen under presset fra fisken, der har en god størrelse. Linen rulles ind på hjulet, det hurtigste han kan. Det er snart hårdt at holde trit med den hurtige fisk. Er den stadig på? Ingen tid til tvivl. Fortsæt, rul. Er den der? Pludselig går fisken fri af vandet, så går den nedad, så fri af vandet igen.

”Det er en blodig fisk!”

Ørreden har hugget hårdt og bløder meget, da den kommer i båden, der snart er farvet rød af blod flere steder, som den vilde fisk kaster sig rundt, inden nevøen kan få fat på den og aflive den.

Fisken er klædt i det pureste sølv, og den både skinner og blænder i solen.

Stolt fisker med sin helt egen søørred fra Hald Sø.                                                

Tiden bliver knap, da eftermiddagen går på hæld. På vej tilbage hugger endnu en ørred på nevøens stang, men krogen får ikke fat. Et kort hug af den slags som man ikke kan nå at reagere på. Ikke lang tid efter gentager det sig på den anden stang, og det diskuteres, om det er den samme ørred, der som en haj er fulgt efter for at hugge igen, eller om der er flere fisk i området?

De ror ind og er enige om, at det har været en god fisketur. De har både fanget fisk, set isfuglen - og så er dansemyggen begyndt at klække.

De første dansemyg fandt denne dag vej til båden. Det har været et koldt forår...

På vej hjem er det dog vigtigt lige at nå omkring åen til et par hurtige og allersidste kast, men de ser ikke den store ørred igen.