- en interesseforening for naturgængere, lystfiskere, bådholdere og andre med en naturlig interesse for Hald Sø.
mandag den 23. september 2024
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Humlehuset mandag den 7. oktober kl 18.00
mandag den 16. september 2024
Indtryk fra Naturens Dag 2024
Anden søndag i september gik det igen i år løs med Naturens Dag på Naturskolen ved Hald, og også i år var Hald Sø's Bådelaug deltagende nedenfor haven til Hald Hovedgaard, hvor bådelaugets foreningsbåde, Hald 1 og 2, ligger til ved den lille bådebro. Forinden var Skytteholmsjollen blevet roet fra nordenden til hovedgårdsbassinet, så naturgæsterne også kunne anvende den til en rotur.
Vejret var skønt, og det blev en rigtig hyggelig dag.
Her følger indtryk fra Naturens Dag 2024 i billeder og ord:
lørdag den 7. september 2024
Naturens Dag og aktiviteter
Denne weekend går det løs i morgen søndag fra kl. 10-15 med Naturens Dag ved Naturskolen ved Hald, hvor bådelauget igen i år er at finde ved foreningsbådene nedenfor haven til Hald Hovedgaard.
Varmen i dette begyndende efterår giver forhåbentlig en flot dag og har også givet mulighed for at nyde andre aktiviteter ved søen.
Projektet med bådtrailere til søens bådholdere er muliggjort med støtte fra Nordea-fonden. Tak for støtten!
Sommeren har desuden budt på interesse for foreningslokalerne i klubhuset.
Ses vi til Naturens Dag i morgen? Et par af de skrappe fiskere fra vandplejen har ved bådelaugets bod planlagt en lille overraskelse...