Tirsdag aften tyve minutter i seks ringede Hald Sø´s Bådelaug til alarm 112 angående en vandløbsforurening.
I Mostgård Bæk sås en sort masse i vandet, mens overfladen omkring og nedstrøms pølen var farvet i alle regnbuens farver.
Et renovationskøretøj var mandag kørt af hjulsporet og ned i bækken ved overkørslen mellem Bisballevej og Most Møllevej. At der først blev reageret et døgn senere skyldes, at der ikke var olie at se efter bugseringen.
Viborg Brandvæsen og Viborg Kommune reagerede meget hurtigt på henvendelsen, hvorefter oprydningsarbejdet blev påbegyndt.
I dag søndag er der fortsat olie at se, ligesom der er oliefilm på vandoverfladen i vegetationen nedstrøms.
Observerer du olien på din naturvej, har Viborg Kommune igen i dag været forbi for at besigtige lokaliteten og forsikrer: Det er de sidste dråber og ikke alvorligt.