torsdag den 17. marts 2022

Workshop i klubhuset kl. 10-12 nu på søndag og næste søndag

 Bestyrelsens oplæg til projekter i vandplejen i de kommende år blev ved vandløbsgennemgangen i går drøftet nærmere med Viborg Kommune og DTU Aqua.

Det kom der nogle konkrete projektforslag ud af, som vi de kommende to søndage vil arbejde videre med.

Det sker i klubhuset på Ravnsbjergvej 67 fra kl. 10-12 nu på søndag den 20. marts samt næste søndag den 27. marts.

Du er velkommen, hvis du har lyst til at være med - eller måske blot høre lidt mere om vandplejen i bådelauget.

Vi skal i tidsrummet både samarbejde teoretisk og praktisk med tilgange i ansøgning og udførsel.



















Indtryk fra dagen:

Morgenmøde i klubhuset med blandt andet drøftelse af oplæg.


Der forklares om nøddesten, singels og håndsten - gydegrus!


Stræk med dødt ved (træ) som giver et vigtigt beskyttelses- og opvækstområde for ørredynglen.


Igen en naturlighed i vandløbet med et væltet træ, som giver beskyttelse - liv. Og ørreden kan snildt passere under stammen. Perfekt!


Igen en passage i vandløbet der, på grund af det organiske materiale, sikrer overlevelse for de fremtidige generationer af den truede søørred.


Vel mødt på søndag