Et kig ud af vinduet en søndag formiddag vidner om fortsat nedbør i luften, som sneen daler - eller rettere fyger i luften.
Dette års ørredopgang i tilløbene til Hald Sø har været bekymrende. Et bemærkelsesværdigt lavt antal ørreder har været på leg og leder tankerne tilbage på 2020-21, hvor store regnmængder blandt andet gav anledning til ekstra opmærksomhed på brinksikringen i Mostgård Bæk, for brinkerne stod simpelthen under vand! Ville den holde de industripåvirkede brinker fra dengang og vandets løb på plads med ekstrem nedbør? Den holdt, og den synes at holde endnu.
Dollerup Bæk-systemet har i år heldigvis givet flere gydebanker end der blev indført i 2021, men Mostgård Bæk er fortsat uden logget gydeaktivitet. Vi skal helt tilbage til 1989, det første indskrevne optællingsår i Hald Sø's Bådelaugs nyere statistik, før vi finder ingen gydebanker i Mostgård Bæk. Hvad sker der?!
De voldsomme nedbørsmængder kan være en del af forklaringen. Utrolig meget nedbør vinteren igennem har givet stærk strøm i det smalle løb, hvor en passende strømhastighed i gydeområderne tidligere er afløst af en fossende, høj vandhastighed.
De lave temperaturer med isdække på søen bevirkede i en periode, at både hejre og skarv dagligt fiskede side om side langt oppe i Mostgård Bæk, ligesom odderen er til stede i tre løb. Alle er de utrolige skabninger og meget dygtige fiskere.
Men vent, vi mangler jo at nævne en?!
Kan stigende fiskepres på søen og en uetisk markedsføring af Hald Sø på bekostning af naturen og også de få ørreder, som man desværre nu oplever både på online medier, sociale platforme og i fangstrapporter resultere i flere hjemtagne/døde fisk, sidste år og i kommende sæsoner? Der erfares en stigning i fiskeriet på Hald Sø fra fartøjer med fremdrift af elmotorer, både lovlige og ulovlige. Flere taler nu om motorbåde på Hald Sø og spørger ind til, om man virkelig må det i et beskyttet naturområde? Dertil kommer de mange andre fartøjer, som især sommerhalvåret igennem, opholder sig på søen uden bådenummer og tilladelse, og som også erfares nogle gange at medbringe fiskegrej. Desværre synes hele diskursen for Hald Sø ikke just at være en, der hylder søfred, natur, ej heller Natura2000-kategorien eller Hald Sø-fredningen. Er det som om, at det snarere handler om overfladisk at forbruge naturen og anlægge den væk undervejs? Er disse menneskelige faktorer lagt sammen medvirkende til noget så konkret som nedgangen af fisk på leg i tilløbene?
Vi har fortsat en bestand af søørred i Hald Sø. Hald Sø's Bådelaug vandplejer i tilløbene og assisterer andre steder yderligere, som bådelauget har gjort det i årtier. Forrige år vurderedes bestanden af ørred i søen til et anslået 2-300 fangbare fisk, men med de foreløbige tal, hvis antallet af gydebanker skal definere noget, synes det hurtigt at gå den forkerte vej...
Trods disse bekymringer er der også kommet enkelte gydebanker til sidst i februar med endnu et par nye opmærksomheder her i marts. Med de lave temperaturer finder enkelte ørreder måske, forhåbentlig, vej til gydeområderne i den kommende tid..?
Også derfor har vi i Hald Sø's Bådelaug i år valgt ikke at afslutte årets gydebankeoptællinger endnu, men er fortsat i observationer.
Indtil videre er resultatet dog nedslående:
Blot én enkelt gydebanke er GPS-logget i Gjelbækken med yderligere 30 logget i Dollerup Bæk-systemet - og med et par opmærksomheder i et par andre tilløb som tidligere nævnt.
Vi krydser fingre for lidt flere ørreder i tilløbene, ligesom bådelauget fortsætter sine indsatser for naturen og søørrederne.
Læs gerne bådelaugets anbefalinger til skånsomt fiskeri på Hald Sø her.
