lørdag den 26. oktober 2024

Nyt fra formanden.


Der er foregået en hel del, for mig og bestyrelsesmedlemmerne, siden der blev afholdt ekstra ordinær generalforsamling.

Her er med få ord, hvad der blev besluttet på den ekstra ordinære generalforsamling efter godt to timer.

Bestyrelsen trak sit mistillidsvotum tilbage.
Thorbjørn Svensson trak sig som formand, og ønskede ikke at fortsætte i bestyrelsen.
Pia Mogensen stillede op til formandsposten.

Mandag i uge 42 havde jeg et møde med Thorbjørn Svensson, med overdragelse af diverse vandpleje redskaber, koder, og papirer, samt oplysninger om hvem, der er kontakt person hos diverse indstandser, samt samarbejdspartnere.

Thorbjørn her er mine ord til dig:
Du har lagt rigtig mange timer i HsBl, Du har haft rigtig stort fokus på vandplejen, hvor mange af gydebankerne ikke havde været der i dag.
De timer du har brugt i bækkene omkring Hald Sø, sammen med en gruppe af frivillige, har jeg kun rosende ord om. Jeg håber vi mødes i den skønne natur, der omkranser Hald Sø.

Der har været afholdt et bestyrelsesmøde, hvor vi var igennem flere punkter, hvor formåls paragraffen for foreningen var omdrejnings punktet.
Samt hvad en af medstifterne af bådlauget Jørn Kristensen, har beskrevet for mig i flere mails. Tusind tak for informationerne Jørn.

Bestyrelsen er startet på vinterklargøring af Dollerup bæk, sammen med Thorkild, de første 15 til 20 mande timer er brugt, og vi er ikke færdige.

Så skulle der blandt medlemmer og lodsejer, være nogen som gerne vil give en hånd med i vandplejen, nye som gamle, ung eller ældre, Så tøv ikke med at kontakte mig eller en af de andre bestyrelsesmedlemmerne.

Her i november vil der være to arrangementer, hvis alt flasker sig.

Et foredrag med Frank Sjøgreen kendt fra: Fangst garanti, samt hans YouTube kanal: Frankfisker.

Lørdag d. 30 november vil vi sige ”Velkommen til December i Humlehuset” med Gløgg og æbleskiver.


Håber vi ses

Formand:
Pia Mogensen
Tlf. 61 63 78 74
mail: baadelaughaldsoe@gmail.com