Her i weekenden skulle foreningens to joller klargøres, for nok er det fortsat køligt derude på vandet, men det er blevet forår.
Hald Sø´s Bådelaugs tidligere kasserer og mangeårige medlem, Kaj, er ansvarlig for foreningsbådene. De tilses flere gange i ugen, og det giver noget i dagligdagen lige at skulle omkring for at se til bådene, tømme dem for vand og alt det andet, som tilsynet også indebærer - selvom bentøjet ikke er, hvad det var engang.
Kaj deler ud af sin viden, fotograferet af den flinke tømrer der arbejder på boardwalken, som kan ses i baggrunden.
Boardwalk. Som en enorm sydamerikansk anaconda snor denne
sig nu gennem græsset langs vandkanten fra smedje til kro. Boardwalken synes dog smal?! Møder Kaj en anden person, der skal forbi i sin kørestol, vil
de to så kunne passere hinanden? ”Og der er jo langt ned på begge sider!”, som Kaj
bemærker.
Det er også blevet besværligt for flere bådholdere at nå
frem til deres joller, men måske gør det samme sig gældende for andre, som ikke har noget at gøre i bådene?!
Andre opmærksomheder går på affald langs gangbro og søbred samt
forstyrrelser af dyrelivet i bækken?
Tiden vil vise, om gangbesværede falder af broen, om
anlægget kaster plastik og dåser i naturen, om bådene vil kunne ligge i fred og
meget andet…
- Om anacondaen vil fortære
eller vise sig at være en god slange, som respekterer naturen, roen, det lokale
liv ved søen og søfreden.