I denne uge gik starten på det spændende projekt i Dollerup Bæk med etablering af yderligere ni gydebanker ved udlægning af gydegrus - en større omgang der involverer Viborg Kommune, Naturstyrelsen, Grønhøj Vognmandsforretning, berørte lodsejere og Hald Sø´s Bådelaug m.fl.
Status er, at der nu er udlagt en af de ni gydebanker, der er blevet ryddet krat og pilebevoksning for det kommende udlægningsarbejde ved en anden, ligesom der er blevet fjernet hegn og hegnspæle - og så er der blevet kørt med både maskiner og ATV...
I morgen tidlig kl. 9.00 går det løs igen!
Der er brug for flere kræfter i vandplejen, så kunne du tænke dig at være med, ring da blot til Ole på mobil 51 53 44 45 - om det er for en time eller to, det hjælper altsammen naturen.
Bådelauget giver en sandwich og drikkelse.
Her følger indtryk fra ugen, der gik - med en lille film fra arbejdet til allersidst:
Opstart
Briefing
Udlægning af gydegrus
Frokost
Udjævning af gydegrus og opmærksomhed på vandstand
Kratrydning
Her kan du se et filmklip fra arbejdet med udlægning af gydegrus med grab (klik, åbner i nyt vindue).
Oplæg, foto & optagelse: Ole Dahlgreen