Ordinær generalforsamling på Naturskolen ved Hald Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg
Onsdag den 9. juni 2021 kl. 19:00
Dagsorden
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår Inge Busk. Inge vælges. Senest gældende
COVID-19 tillæg udsendt mandag den 7. juni ankes ikke af nogen.
2. Valg af referent
Bestyrelsen foreslår Julie Aamand Olesen. Julie vælges.
3. Formandens beretning
Der blev indledt ved foreningens tre områder: Bådpladser
& foreningsbåde, vandplejen samt klubhuset i en forståelsesramme af det
netværk, som bådelauget indgår i, som det med sin administration kommunikerer i.
Ligeledes COVID-19 som foreningen med sit grønne og mellemmenneskelige formål
har været underlagt.
Administration, kommunikation og Netværk:
Administrationen af foreningen varetages af en valgt
bestyrelse og herigennem styres også foreningens økonomi ved kassereren. Sidste
år blev formand medunderskriver. Kommunikation skal sikre, at medlemmerne, de
medlemmer som ønsker at modtage nyheder fra foreningen, ved, hvad der foregår,
ligesom der igennem kommunikation kobles til netværk (bl.a. Naturstyrelsen
Kronjylland, Viborg Kommune, DTU Aqua, Silkeborg, Naturskolen ved Hald,
foreninger der virker lokalt, herunder DN, DOF, Dollerup m.m., enkeltpersoner
og andre netværk). Bådelauget er lokal og virker lokalt, meget lokalt ved Hald
Sø, men bevægelser i netværket rækker videre end dette vigtige plan, hvor
frivilligheden har vist sig værende en afgørende medspiller. Generationsskifte
i bestyrelsen, nej – forskellige generationer i bestyrelsen, ja. Igangværende
og på sigt: Søkonsulent, miljøkonsulent – andre konsulenter? (dette i
overensstemmelse med gældende forslag fremsat og vedtaget på
generalforsamlingen den 6. marts 2018).
Historisk forståelse: Fortid-nutid-fremtid, hvor man kender
sit ophav, historik, sager og kampe, og igennem denne nuværende
identitetsforståelse sine muligheder og begrænsninger i virket. Vi skal være i
tråd med os selv i bevægelserne for herigennem at kunne møde det nye
kvalificeret og med tyngde.
Bådpladser & foreningsbåde: Arbejdet med det ene, giver os det andet.
Der har været efterlysninger ude på flere både.
Låsemekanismer er blevet brækket op. Bådene er senere fundet andre steder i
søen. I pumpehuset ved foreningsbådene er der stillet sprit m.m. og instruktion
til desinficering. Nedgang i brugen af foreningsbåde under COVID-19.
NST har hørt bådelauget vedrørende forslag til mulige
løsningstilgange til udlejning af både for offentligheden på Hald Sø.
Anvisning af bådpladser og vedligehold af foreningsbåde er
Kajs område, og alderen er så småt begyndt at trykke, så fremadrettet ønsker
han hjælp.
Klubhus: Et center for aktiviteter samt for opbevaring.
Humlehuset har været nedlukket under COVID-19. Foreningens
planer om flere arrangementer, herunder åbent hus ligger fortsat ude i
fremtiden.
Vandplejen: Vandløbspleje i tilløbene og fokus på søens
miljøtilstand og fødenet.
Fortsætter ufortrødent. Aktiviteter har været afviklet i
forhold til gældende retningslinjer for COVID-19, og der er gang i flere projekter.
Ole leveret detaljerede data, hvor følgende fremhæves:
Ultimo juli 2020 fandt 20.000 stk. ål (af 30.000 ansøgt) vej
til Hald Sø trods nedlukning og mangel på ål.
9.-10. oktober samme år etableres tre gydebanker nedstrøms
Dollerup Mølledam med efterfølgende ørredaktivitet i december, der optages på
kamera.
Der har været vandløbsgennemgang med DTU Aqua med fokus på
fremadrettede indsatsområder.
I løbet af efteråret og hen over vinteren 2021 er bådelauget
i kommunikation med Viborg Kommune vedrørende betonopstemning i Dollerup Bæk
med planer om fjernelse samt etablering af flere gydebanker.
Som noget nyt har bådelauget GPS-logget gydebanker i
tilløbene til Hald Sø vinteren igennem fra december 2020 til ultimo februar
2021.
Igennem foråret offentliggørelse af vandløbsrestaurering af
Gjelbækken og restaureringsprojekt i Dollerup Bæk.
DTU Aqua har udarbejdet interaktivt kort over rovfisks
bevægelser i Hald Sø (ørred, gedde, ål) i forbindelse med fiskeundersøgelsen,
som bådelauget har assisteret ved.
Administration, kommunikation og netværk:
Omstilling, digitalisering, MobilePay, Digital Signatur,
negativ indlånsrente.
GDPR er en opmærksomhed. Medlemmer der ønsker nyheder,
medlemmer som ikke ønsker nyheder. COVID-19 har givet os muligheden for at
udvikle måden, der kommunikeres på, for vi det har været nødvendigt. Vi bliver
nødt til at være synlige online. Facebook: Privat gruppe og offentlig side,
hvor der deles links. Interesse for nyhedsbrev. I år 16 nye medlemmer, men også
interesserede ikke-medlemmer på FB.
Fremadrettet:
Naturforståelse: Den nuværende tilgang til forståelse, brug
og forvaltning af naturen giver Hald Sø´s Bådelaug og andre naturforeninger en vigtig
opgave i formidlingen af menneskets brug og forholden sig til naturen. Søen og dens
beboere har brug for os mere end nogensinde.
Skytteholmens Venner: Udviklingen af Skytteholmen med
forestående stiftende generalforsamling af paraplyforeningen. Opmærksomhed på
medlemskab, der fremadrettet kan indebære økonomiske udgifter. Fokus: Brug af
naturen.
Naturens Dag den 12. september 2021: Her har bådelauget
muligheden for at deltage og igennem deltagelse at formidle for naturen.
NST og bådelauget fremadrettet i båddialog vedrørende
udlejning.
Lokalpanel af foreninger på initiativ af Hans.
Der kom et spørgsmål til naturprisen, som Jens Christensen
modtog på bådelaugets vegne, vedr. det udtrykte ønske om at bruge pengene til
at etablere et havørnepar ved Hald sø. Jens: Det skal gøres om efteråret (før
vinteren) Da ørnene finder deres sted tidligt på året. Pengene er overført til bådelauget
for at undgå at betale skat.
4. Fremlæggelse af revideret årsregnskab og status
Regnskabet blev vist på projektor under gennemgangen, men sædvanen
tro ikke udleveret på papir. Derfor bliver regnskabet efterfølgende sendt på
e-mail til de deltagere, som ønsker det. Deltagere vil gerne, flere på grund af
dårligt syn, fortsat have udleveret regnskabet på papir til generalforsamlingen.
5. Indkomne forslag (indsendes senest 7 dage før til
bestyrelsen)
Ingen forslag.
6. Fastsættelse af kontingent (bestyrelsen foreslår
uændret kontingent på 75,00 kr)
Ingen anker mod forslaget. Det er vedtaget.
Der indkommer spørgsmål til hvordan og hvornår medlemmerne
får besked om næste opkrævning af kontingent. Medlemmerne får besked om
kontingentopkrævning via e-mail eller nyhedsbrev som sædvanlig – eller e-mail
under MinForening. Det er ikke muligt at melde en endelig dato ud endnu da
bestyrelsen afventer svar fra MinForening på et muligt samarbejde. MinForening
er en gratis IT-løsning for foeninger i forhold til opmærksomhed fremadrettet
på GDPR (vedrørende behandling og opbevaring af medlemmernes persondata).
MinForening vil i så fald være databehandler. Hvis det sendes via MinForening,
vil man kunne se, at det er fra Hald sø´s bådelaug.
7. Valg i henhold til paragraf 4:
7a. Valg af formand (Thorbjørn Svensson modtager genvalg)
Ingen andre ønsker at stille op. Thorbjørn er valgt.
7b. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år (Kaj Vestergaard
Sørensen modtager genvalg)
Ingen andre ønsker at stille op. Kaj er valgt.
7c. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år (Hans
Sandbjerg modtager genvalg)
Jens ønsker ikke genvalg. Hans er valgt til suppleant.
Bestyrelsen foreslår Thorkild Grundell Pedersen. Thorkild er valgt.
7d. Valg af revisor for 1 år (Preben Albin Petersen
modtager genvalg)
Ingen modkandidater. Preben er valgt.
7e. Valg af revisorsuppleant for 1 år
Per Madsen kan træde til hvis ingen anden. Per er valgt.
8. Eventuelt
Regnskabet er revideret og skrevet under.
Vedr. bådpladser tilbyder Thomas at hjælpe til med anvisning
af bådpladser.
Overvejelser og forslag i forhold til NSTs udmeldte om både.