Naturens Dag 2022.
Solen strålede, og vinden var svag på Naturens Dag i søndags ved Hald. Forholdene var optimale til en tur i det fri, og det benyttede en del besøgende sig af.
Edderkoppespind i morgensolen, Gl. Hald.
Morgenmøde.
Traditionen tro blæser jægerne Naturens Dag i gang kl. 10.
Flag, her fra "skovruten" til klubhuset, skulle hjælpe besøgende på vej til bådelaugets aktiviteter.
Det store trækplaster denne dag blev vores forenings klubhus, "Humlehuset", hvor der blev serveret pølser og brød med saftevand, og ganske gratis, til de aktive sjæle. Her kunne man ligeledes deltage i en konkurrence med fine præmier. Tillykke til vinderne. Trækningen kan ses på vores Facebookgruppe og -side.
De flotte præmier i konkurrencen. Mange tak til vores præmiesponsor: PH-Outdoor.
Også ved foreningsbådene var der aktivitet...
Rotur på vandet i Hovedgaardsbassinet i flot solskin.
Vores forening fik ros af flere gæster for at brede aktiviterne ud med flagruterne, så man fik rørt sig også og set lidt mere af området.
Rød rute gik blandt andet igennem Troldeslugten og forbi opstemningen ved Niels Bugges Kro, hvor var der fokus på smådyrslivet under vandoverfladen.
Alt i alt en god dag med godt vejr og glade besøgende. Dejligt! Det eneste der var at sætte en finger på, er den stigende mængde skrald, som området lider under.
Hvorfor ikke tage sine flasker med sig hjem?
Man ser desværre mere og mere papir og plastik smidt i området. Her er det en p-billet.