fredag den 9. september 2022

Vind fiskegrej! - Konkurrence i klubhuset nu på søndag kl. 10-15

Vores kasserer har forberedt en lille bådelaugskonkurrence til de, der besøger Naturens Dag v/ Hald på søndag. Både medlemmer og ikke-medlemmer kan deltage. Du skal blot lægge vejen forbi Hald Sø's Bådelaugs klubhus - følg flagene. Her serverer vi i øvrigt også pølser og brød m/ saftevand gratis - til der ikke er mere.



Præmier:

1. præmie: Fiskesæt fra Savage Gear

2. Præmie: Håndlavet fiskepude (trofæaborre)


Præmiesponsor: PH-Outdoor


Konkurrencespørgsmål:

Gæt hvilket årstal Hald Sø's Bådelaug er grundlagt?

1. 1801

2. 1969

3. 2022


Sådan gør du:

Du udfylder blot en konkurrenceseddel i klubhuset på søndag i tidsrummet kl. 10-15, og du er med i konkurrencen. Vinderne bliver efterfølgende kontaktet af Hald Sø's Bådelaug.


Som medlem af Hald Sø's Bådelaug får du adgang til foreningens robåde, så du kan ro og fiske på Hald Sø. Et medlemskab støtter blandt andet foreningens vandpleje og vandplejeprojekter ved Hald Sø. Vandplejen er med til at bevare den oprindelige gamle stamme af søørred, som går helt tilbage til istiden. Du kan læse mere om bådelaugets formål og indsatsområder andetsteds på siden her.


På søndag kan du fange Hald Sø's Bådelaugs bestyrelse og medlemmer i klubhuset på Ravnsbjergvej efter Niels Bugges Kro samt ved bådene nedenfor Hald Hovedgaard. Følg flagene.


Mange tak til PH-outdoor for de fornemme præmier til søndagens konkurrence.


På gensyn!