Af Bjarne Vendelbo - 1979.
"Jeg har mistet en fisk" eller "jeg har tabt en fisk" er en såre almindelig taleform blandt lystfiskere og forståes af alle lystfiskere på den made, at den som siger det, har haft en fisk på krogen og at fisken har slået sig fri. For alle andre kan det måske lyde lidt mærkeligt, at man kan miste eller tabe noget man aldrig har haft.
At det så altid er en god fisk som mistes, er en helt anden historie, som det vil være alt for vidtløftigt at komme ind på her.
Imidlertid forekom der for nogen tid siden et tilfælde på Hald sø, hvor talemåden skal opfattes bogstaveligt. Bådelaugets formand, Henry Andersen, havde fanget en regnbueørred og ville rense den på stedet. Da han ville skylle fisken, gled den fra ham og tog omgående kurs mod bunden. Et øjenvidne, Knud Hansen, kommenterede episoden således: ”Det er vistnok første gang nogen renser en fisk før genudsætning!"
Imidlertid er også andre ting i tidens løb havnet på søens bund.
Jeg var en dag for år tilbage på fisketur med ovennævnte øjenvidne, vi pirkede aborre fra båd og havde fået fisk indenbords. Knud ville nu sætte frisk madding på pirken og ville bruge et stykke af aborrens hvide bugskind, som er fortrinlig til formålet. Han rensede en aborre og ville smide hovedet ud. I næste sekund så jeg Knud stå med et mærkeligt fortabt udtryk i ansigtet. Det fortabte udtryk havde sin gode grund - han havde nemlig smidt kniven ud i stedet for aborrehovedet. Hans kommentar dengang husker jeg ikke nøjagtig, men der var en sætning eller to, som han ihvertfald ikke havde fra Davids salmer.
Der findes også andre ting på bunden af Hald Sø. Jeg har set frømænd og folk med stangjern, som påstod at de fandt oldsager. At ål kan blive meget gamle er almindeligt kendt, men det er dog første gang, jeg hører dem benævnt som oldsager.
En dejlig solrig augustsøndag ville Nicolaj kaste anker ud for Kapeldalen. Kastet var perfekt og alt ville have været iorden, hvis omtalte anker havde været forbundet med et ankertov. At Nicolaj umiddelbart forinden havde deltaget i Bådelaugets skovtur, kan måske ligne lidt af en undskyldning for den lille forglemmelse. Bådelauget fralagde sig ethvert ansvar og fik da heller ikke forelagt noget erstatningskrav. Forøvrigt fandt Nicolaj vistnok sit anker igen.
